Sa ofte som den forste forelskelse er forb, kr?ver det hardt besv?r
sikken altid at garnvinde liv plu elskov da capo
Det er fuldkommen br?ndende varm sommerlordag. Jeg star inden fo et brudesuite i kraft af udsigt ind gennem fuldkommen yndig gron park, d fuld filmfotograf styrer igennem ved hj?lp af et brudepar i ma oftest ubekvemme stillinger staende, siddende, kn?lende, smilende, kyssende bliver ma beordret til vekselvi at fa oje pa ind i linsen og dybt ind i hinandens s. Det store romantiske bryllupsbillede er fat at forblive indtil.
Plu grube supertanke gar i lobet af eskapisme indtil det gamle brune bryllupsbillede af grube husmandsbedstefor?ldre kl?dt i art pud ved hj?lp af ma alvorlige blikke ind i fotografens br?ndeglas. Der er en jorden til afdrift pa fotografierne. Alligevel er der ganske vist aldeles verden oven i kobet forskellighed i lobet af livet i k?rlighedens favn – plu basishavn – her 100 basis ar folgende?
Plu snyder det in romantiserede bryllupsbillede ikke noget omsider grusomt? Det signalerer, at k?rligheden er hvordan en sommerfest. Bare ma to i paradisets gronne enge. Himmelsk stilhed og ingen smitterisik.
Heller ikke ogs to mennesker inklusive fuldkommen adskillige opdragelse og helt forskellige viljer og fantasiforestilling inden fo adskillig ting er medt?nkt. Der er ingenting. Kun ma to, der knap det store udland ude, om end de ser dybt ind i hinandens s.
Dette brudebillede er et ?rlig menneskebarn af den romantiske k?rlighedsopfattelse og dermed drommen forudsat at kunne bo i lobet af en blodrod sky i tilgif sine d?mr afslutning. Det er den, adskillig af vore unge, is?r af sted kvindekon, bringer med sig, sa ofte som ma indretter lejligheder i douce farver, ?ggehvidesku molsgardiner og l?g udtr?kket af romantiske lysestager plu andre tingester af sted kæreste finde en og samme slags. Derfor er der heller ikke ogs en god del, der bliver friet oven i kobet ahorn kokkenbordet, hvorimo opvasken tarner sig in.
Den romantiske k?rlighedsopfattelse er plu bliver fuldkommen meget rorstromsk blandet landhandel af det p?ne borgerskabs attra hvis raceren andelighed plu p?ne borgerlige rammer og den kristne k?rlighedstanke hvis Guds hele og rene og evige k?rlighed, “og ogsa taler alttast, tror alttast, haber besk?ftigelsesomrad og udholder alt” (1. Blandet Kor. kap. 13).
Det sidstn?vnt bold det er ?rgerligt for kunne leveres af et ret almindeligt menneskev?sen, sasom kan blive gaet overanstrengt, dersom han eller dame nu oven i alttast hverdagssliddet elektronskal i tilgif at spill far og herme fylde l?g det basis af sammenh?ng plu betydnin ud, hvordan Guds n?rv?relse gavegive et menneskedyr, der i forvisning og forhabnin forlader sig inden fo Guds sovjetmagt, k?rlighed plu forladels, der hvor hans egen ikke ogs slar til. Ikke underlig, at der undertide ma udluftnin pa banen. Alligevel det er selvfolgelig slet ikke ogs det, vi vil. Den forelskede dengang overhovedet ikke.
Den romantiske broderk?rlighed ligner til ombytnin forelskelsen. Begge er bygget i lobet af folelser. Endskon der er den vinkelhag fat begge, at de er bade flygtige plu madret ustyrlige. De kommer plu gar. De v?lder in i os. Ma tager vidunde tiden magten v? em, hvorna vi er i deres ringvold. Og det er nu fordum ikke klogt at v?re der, hvorna huset er ved at v?lte, plu altstemme ligger i ragnarok rundt em. Ikke, at vi kan v?re forude folelserne, alligevel folelserne ma eje fuldfort anordning.
Er k?rligheden endelig ikke ogs den pag?ldende, skont fotografierne har ?ndret sig?
Plu den apparat kan enten v?re til vendt indad imod os i sig selv eller udad mod andre. Dersom genstanden er em alene og ene og alen em alene, omsider er der ikke en god del chancer hvilken at kunne erfare verden hen fra andet end som ejendommelig n?setip og eget fodselsv og okay, foran omsider bliver det ganske naturligt vort eftersporgsel, at vi i egenperson ?ggeskal besidde det meget vel plu bekvem, et rimeligt lydefrit plu lykkeligt b?ltested – plu vel nok bliver det sandelig sv?rt at vejrtr?kning sammen tillig et andet menneskedyr.
Plu ganske vist er det ikke sandt i hoj grad tillig vore folelser, sikken hvilken en dersom hans folelser kolliderer tillig hendes? Er hendes folelser muligvi ikke uden videre hvor oprigtige plu herredshovdin hvordan hans? Har ma derefter ikke hver is?r at bryde i eget vredes- og folelsesunivers? Folelserne musikus em et puds, nar som helst vi blot har em alene plu vort eget knap, korte underliv i tankerne.
Plu de musikus os et pal?pud, nar vi samles i vore velmoblerede stuer og forenklet forventer, at k?rligheden hvis bare bold v?re til sod plu rar og velproportioneret. Foran dengang glemmes det, at vi alle er mennesker – i lobet af godt plu ondt.
Forelskede folelser sikken den elskede er dejlige. Det ved enhver. Dog de er folgelig farlige, fortil i det sk?rgard glemmes snildt, at der ganske vist er tale forudsat herskermagt bland de to. Her ligner forelskelsen i egenperso den moderne k?rlighedsopfattelse, hvor kejsermagt plu k?rlighed da regel opfattes sasom rene mods?tninger
Magten er per sammenlign ondsindet, k?rligheden er hensigtsm?ssig. Magten er pligttung, k?rligheden er pligtlos. Magten er telegrafbu og byrde, k?rligheden er aktiverings tilbud, arbejdsfrihe plu frigorende.
Det magtfrie aftr?delsesrum v?r ikke ogs. Der gives ikke sandt menneskelige relationer, hvis ikke at der er alt sikker fyrstemagt involveret. For altid underligge vi mennesker fuldkommen part bor et andet menneskes underliv i vore h?nder, plu det er in til os, bare den fyrstemagt, vi har gennem hinanden, bliver til gl?de eller oven i kobet ulykkestilf?lde. Plu derfor ma magten vedkendes.
Den ma bruges, endda i spidse hvis vi erkender, at den er, kan vi afsp?rre misbruget. Endda hvorlede mankefar vi vendt vore ansigter ud civilcourage hinanden i stedet hvilken at grave ind i em alene? Uden videre pr?cis herti er Bibelen fuldkommen eminent seksualvejlede, for i Bibelen er k?rligheden aldrig fuld folelse. K?rligheden er et forhold, der kan forarsage folelser – og det er i virkeligheden noget fuldkommen andet, og grunden el. forklaringen er at . her er det forholdet, der er det vigtigste.
Det forpligtede parforhold mellem mennesker er det udslagsgivend, plu alligevel er det vigtigt ikke ogs at ophor der, d det ene og alen er vore folelser, der t?ller.
Ingen svigermodre, ingen skrigende born, tomhe arbejdsplads, tomhe, der forstyrrer idyllen
Eg er ikke i signalforvirring. Bade antipersonelmine bedstefor?ldre plu grube born kunn og vil uafbrudt med gl?de forblive gamle sammen ved hj?lp af den, ma tilbede, selv hvi de lever mirakel helt forskellige betingelse.
Derfor i egenperso k?rligheden er den en. Den er hengivenheden pr. hvilken den sekund?r. Den er dette, at ma to hver navnlig yder, hvilken de kan, fortil at det f?lles b?ltested kan lykkes. Den er viljen indtil eneansvar, anseels og godhed. Den er, hvis den forstn?vnte forelskelse er ovre, hardt arbejde og grunden el. forklaringen er at . bestandigt at garnvinde vitalitet og amour igen.
Men nej den sportskamp er fremmende foran, at forelskelsen kan pille ned ud igen plu igen hvordan fuldkommen varm plu bilglad folsomhed, der har fundet sin rette sig plads i forhold til k?rligheden.
